Musik
Hele mit liv har været præget af musik. Jeg hører bestemt musik til bestemte situationer.
I min barndom havde vi en radio, hvor min far hørte radioavis om aftenen.
Om søndagen hørte min mor giro 413.
Det var stort, men det største skete mandag aften, lige efter vi havde spist.
Der var Gammeldags dansemusik. Vi havde en storesøster, som gik til dans.
Mandag lærte hun os at danse til dansemusik i radioen. Det var skægt og vi glædede os altid til mandag aften.
Da jeg var 16 år mødte jeg Dario på gaden i Odense.
Han gik tværs over gaden og kom hen til mig og kyssede mig på hånden.
Så var jeg solgt til Darios toner for en tid.
Min musiksmag strækker sig vidt.
I mine unge år var jeg mest til pop-musik,
men da min yngste søn blev teenager og Mark Knopfler drønede fra højtalerne,
fik jeg virkelig smag for guitarens himmelske lyde.
I dag er det Mark Knofler der lyder fra mine højtalere, når det skal være ren nydelse.
R.e.m. Er nogle af det nyeste for mig, jeg elsker deres lyd.
U2 med Bono er helt perfekte til at afreagere på, man glemmer simpelthen alt omkring sig ,
når hans stemme og musik fylder rummene, måske også naboernes?
I mange år var jeg til Rock under Broen, det var vildt.
Vi elskede alt fra Big Fate Snake, Smokie, Tv2, Lis Sørensen, Sanne Salomonsen og ikke mindst Bondesen.
Senere er der kommet rigtig mange koncerter til. Et år var jeg så heldig at være i Arena Fyn.
Det var så stort at se og høre Elton John, han var i mine ører mange dage efter.
Efter en koncert med Thomas Kjellerup i en kirke oppe ved Skagen, har jeg hørt ham igen og igen.
Hans melankolske stemme og tekst rører noget i mig.
Til slut vil jeg fortælle om Bamse. For tiden hører jeg ham hver dag.
Han var en virkelig ener, især når man også bliver grebet af hans tekst.
Musik er og har været en stor del af mit liv, jeg ville være fattig uden.