I alle de svære perioder vi går igennem i vores liv, raser de store følelser rundt i vores krop.
Men vi skal jo videre. Der er mange måder at komme det på.
En lang tur langs havet, en tur i skoven, en lang cykeltur i naturen, høj musik på anlægget;
ja der er mange metoder at tage i brug.
Jeg bruger dem alle, plus jeg maler. Vorherre og mig har haft mange samtaler, og det er ikke altid de er gået stille af.
Jeg har utallige gange taget penslen i hånden og forsøgt at få orden på det store følelsesregister,
der opstår i svære situationer i ens liv.
En over gang arbejdede jeg meget med min barndom. Det kom der en del billeder ud af.
Nogle af de blidere viser jeg her på min hjemmeside. Vi var fire søskende, tre piger og en lillebror.
Andre er fra ferier jeg har været på.
Billedet med tidens kvinder er lidt ironi efter en tur på strøget i en storby.
For et par år siden stod jeg ved mit livs skillelinje. Kvinden alene, tænkende ved havet var det første billede fra den periode.
Jeg følte mig som det mest ensomme menneske i denne verden, men jeg havde selv valgt.
Så kom skytsenglen og holdt mig med selskab. Hun hænger stadig ved min seng, og holder hånden over mig.
En dag gik livet i mere positive retninger. Han og hun mødes, og sød musik opstår.
Hvad er større end kærligheden?
Tager den pragmatiske han udfordringen op fra den sangvinske hun?
Han ser noget eftertænksom ud, men jeg kan berolige jer med, at han faldt.
Deraf billedet malet i kærlighed med den sovende kvinde.